For et stykke tid siden fik vi et opkald fra en svensk avler, som lærte os noget nyt.
Hvad lærte vi? Tja, hvis man vil omlægge en konventionel frugtfarm til en økologisk, tager det tre år, og i overgangsperioden er der risiko for, at hele høsten falder igennem. Hvordan kan det gøre det, undrer du dig måske. Her er nogle punkter:
- Du kan ikke sælge frugten som ECO, da konverteringen ikke er fuldført.
- Du kan ikke sælge frugten til konventionelle pakkerier, da holdbarheden på frugten ikke er så lang, givet at du bruger øko-godkendte sprøjtemetoder.
- Skulle det alligevel lykkes at sælge frugten som konventionel frugt, er rentabiliteten utrolig dårlig givet, at man bruger øko-godkendte dyrkningsmetoder, men som man ikke kan udnytte i sit prisbillede i omlægningsperioden.
Hurtigt og nemt at finde en fødevareproducent, der gerne vil købe 100 tons pærer og kan forestille sig at betale for det, kræver deres salgsstyrke. Noget avlerne normalt ikke har.
På den måde kan det nogle gange være billigere slet ikke at høste og man lader helt god, fantastisk frugt rådne op. Samtidig med at vi importerer pærer fra alle verdenshjørner.
Opfordringen vi fik handlede netop om en høst på 100 tons pærer, der risikerer at blive smidt ud på grund af overgangen.
Vi samledes omkring tegnebrættet for at finde en løsning, og resultatet blev en ny bagin-boks. En reddet pære- og æblemost.
